Pædagogisk dokumentation

VI BYGGER BRO TIL EN BEDRE FREMTID

På Livsbroen Børne- og Ungehjem er pædagogisk dokumentation en central del af vores faglige arbejde. Vi dokumenterer vores pædagogiske arbejde og indsatser for løbende at kunne udvikle vores praksis, være fagligt opdaterede og sikre, at vores indsatser er i overensstemmelse med samfundsudviklingen samt de særlige pædagogiske behov, som børnene og de unge har.

Dokumentationen anvendes samtidig til at følge og analysere effekten af vores pædagogiske indsatser og arbejde. I den forbindelse lægger Livsbroen vægt på gennemarbejdede statusrapporter, systematisk dokumentation og relevant data, som kan være med til at synliggøre udviklingen og effekten af vores arbejde.

Umiddelbart efter indskrivningen af et barn eller en ung udarbejder vi en indsatsplan, som tager afsæt i kommunens handleplan. Indsatsplanen danner rammen for det videre pædagogiske arbejde og fungerer som et gennemgående grundlag for vores planlægning, dokumentation og opfølgning under hele barnets eller den unges forløb hos os. I forbindelse med et anbringelsesforløb er der et visitationsmøde, enten før eller efter anbringelsen, hvor målene for den konkrete indsats skitseres. Disse mål danner grundlag for den videre indsats og den løbende opfølgning.

Livsbroen sikrer, at der løbende følges konkret op på de fastsatte mål. Vi vurderer derfor løbende graden af målopfyldelse og anvender denne viden til at justere og kvalificere den pædagogiske indsats.

EN HVERDAG MED MENING

Livsbroens mål

  • Arbejde systematisk med indsatsplanlægning samt den dertilhørende dokumentation og afrapportering i et ICS-perspektiv.
  • Tilrettelægge, justere og revurdere de individuelle pædagogiske planer og rapporter løbende under hele anbringelsesforløbet.
  • Udarbejde halvårlige mål med udgangspunkt i kommunens handleplan.
  • Foretage daglige registreringer og løbende logbogsarbejde i systemet.
  • Følge op på og afholde relevante statusmøder samt udarbejde statusrapporter.
  • Foretage løbende revision af handleplansarbejdet og indsatsplanerne.

Livsbroen benytter Planner4You

Livsbroen Børne- og Ungehjem tilrettelægger indsatsen og dokumenterer den i Planner4You. Systemet anvendes i forbindelse med vores handleplaner, målsætninger, dokumentation og opfølgninger og giver os mulighed for løbende at have et aktuelt billede af barnets eller den unges udvikling.

Vores individuelt tilpassede forløb og indsatsområder samt dokumentationen heraf tager afsæt i Integrated Children’s System (ICS). Dette understøtter en systematisk og sammenhængende tilgang til arbejdet med barnets eller den unges udvikling. I alle Livsbroens sager og indsatser arbejder vi naturligvis i henhold til gældende regler for dokumentation og behandling af personoplysninger. Vi har fokus på, at dokumentationen håndteres forsvarligt og i overensstemmelse med gældende GDPR-regler.

50 17 88 84 Send mail